Bølling Sø og Stenholt Skov (Midtjylland)

lørdag den 30. oktober


https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSexdSovilWGBceJFX_ACS-4Ioap1FFyHFot5MHb-V7qzw2AxA/viewform

Dagstur lørdag den 30. oktober

Bølling Sø og Stenholt Skov

Vest for Silkeborg ligger en af Danmarks største søer Bølling Sø i et flot og kuperet naturlandskab ved den jyske højderyg. Søen er usædvanlig, da den har afløb i en å i begge ender - i hver sin retning.

Bølling Sø har haft en turbulent tid. Søen er et dødishul fra istiden, der langsomt afsmeltede og der blev dannet en sø. Søen groede mere og mere til og der dannedes en højmose.

I 1860'erne blev søen drænet for vand med tanke for at opdyrke jorden. Jorden var dog langt fra egnet til dyrkning af afgrøder, men til gengæld opdagede man et 6 meter dybt tørvelag. Tørven blev i gamle dage anvendt som brændsel.

I starten af dette årtusinde startede man et genopretningsprojekt for at få fyldt søen op med vand igen.

Først i 2003 blev søen fredet.

Den 6. maj 1950 fandt man Tollundmanden i dette område. Han fik dette navn, fordi det var to brødre fra Tollund, der fandt det usædvanligt velbevarede lig.

Stenholt Skov der grænser op til Bølling Sø nord for, er en fredet skov. Det er en særlig og meget sjælden egeskov, der blev fredet i 1988 og der er nærmest troldeagtig og magisk. De smalle stier snor sig og der er sandet. Skoven ligger i et usædvanligt og smukt bakket terræn på den jyske højderyg. Hærvejen følger en af stierne i Stenholt Skov og her er kuperet, lyngområder, stien er sandet og ofte våd og mudret. Der går mange rødder på tværs.

På et par strækninger går vi i stilhed for helt optimalt at mærke naturen.

  • Dato: 30. oktober (tid følger)

  • Start: Engesvang St.

  • Slut: Engesvang St.

  • Distance: 20 km

  • Sværhedsgrad: Let

  • Turguide: 50 kr.

Til sjællændere

Lækker og billig overnatning kan anvises ved at sende mail til vandrefolket@gmail.com

Turbetingelser: Læs mere....

Læs det med småt, læs mere.....
ToiletterDer er ingen toiletter undervejs.
Mæt, varm og tørMedbring vand, mad, kaffe på termoen og noget at sidde på i frokostpausen.