Grejsdalsstien - fra Jelling til Vejle

Lørdag den 11. september


Dagstur lørdag den 11. september

Grejsdalsstien

Grejsdalsstien fra Jelling til Vejle er en storslået vandring i kuperet terræn med den smukkeste udsigt fra istidens aflejringer med dybe dale, skrænter og åser. Grejsdalen er en af Danmarks dybeste med en 50-70 meter sænkning og med gammel bøgeskov til de stejle sider.

Stien snor sig næsten fra start til slut langs Hørup Bæk og Grejs Å.

En perle i det jyske.

Fra Jelling Station kommer man efter et par hundrede meter til Jelling kirke og Jelling stenene. Herfra går man ad asfalt og grussti i det åbne danske kulturlandskab.

Efter 4-5 km når man rammer Brandbjerg og Sønderskov skifter landskabet fuldstændig karakter, og man går ad stier inde i bøgeskoven oppe som nede. Pulsen kommer flere steder op, og knæene sat på prøve nedad.

Dette er en af de smukkeste vandrestier i Danmark.

På visse strækninger går vi i stilhed for optimalt at mærke naturen.

  • Dato: Lørdag den 11. september

  • Start: Jelling St. kl. 10:17 (tog ankommer fra Vejle)

  • Slut: Vejle Sygehus st. ca. kl. 15:30

  • Distance: 16,5 km

  • Sværhedsgrad: Mellem (kuperet terræn)

  • Pris: 50 kr.

Parkering
Link til oversigt over p-pladser i Vejle, læs mere....
Togene kører fra Vejle Sygehus St. mod Vejle st. timetal :53 (køretid 2 min.)

Til sjællændere
Du kan overnatte på Jelling Kro, der ligger ved siden af Jelling Kirke og dermed starten på turen.
Tog retur til Jelling timetal :06.

Det med småt, læs mere.....
ToiletterDer er ingen toiletter undervejs. Sørg for at have en plastpose med til dit papir.
Mæt, varm og tørMedbring vand, mad, kaffe på termoen og noget at sidde på i frokostpausen. Turen kan gennemføres med et par gode vandresko. Sørg for varm påklædning - hue og vanter..